Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

LITTERATURENS FILM

Af Henrik Poulsen

Forløbets formål

Film er et spejl af virkeligheden. Spejlet kan forvrænge, og virkeligheden kan være iscenesat. Fra filmen "Jeg som regel" af Martin Pieter Zanvliet, Zentropa 2006

Forløbet Litteraturens film viser, hvordan I kan arbejde analytisk og produktivt med litteratur og film.

Film og litteratur er beslægtede kunstarter eller udtryksformer. De reflekterer verden udenfor og genspejler dele af en ydre eller indre virkelighed, som vi af egen erfaring kender til.

Det er karakteristisk for den gode filmoplevelse og den gode læseoplevelse, at vi får mere, end vi ser eller læser. Vi digter til. Vi skaber helhed. Når vi ser en film, folder vi fantasiens vinger ud og forestiller os det, vi ikke ser. I digtet eller i novellen står der noget mellem linjerne, der træder frem i vores bestræbelse på at skabe helhed i det, vi læser.

Fælles for de to kunstarter er altså, at de gennem vores oplevelse aktiverer vores fiktionskompetence. Det vil sige, at I lærer at analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier.

Ved at sammenstille de to kunstformers, eller mediers, fiktionsgreb, får I mulighed for at reflektere over de erfaringer, som I har gjort jer i forbindelse med fiktionslæsning i dansk. Forløbet forudsætter altså et grundlæggende kendskab til fiktionsgenrerne og fiktionsbegrebet.
De litterære portrætfilm tilhører dokumentargenren, men minder om essaygenren

De litterære portrætfilm falder uden for fiktionskategorien. Men da de udvalgte film er lavet af filminstruktører, vil vores fokus være, hvordan forfatteren fremstilles gennem filmens særlige formsprog. Her anlægger vi med andre ord et dobbeltblik: Forfatterens selvfremstilling og filmens fremstilling af forfatteren. Portrætfilmene tilhører kategorien ’dokumentartekster’, men de har en karakter, der kan minde om essaygenren.

De produktive elementer i undervisningsforløbet fokuserer på remedierings- og adaptationsproblemet samt på forskellige discipliner under skriftlig fremstilling. I skal arbejde med visualiseringsgreb, synopsis og udarbejde filmmanuskripter på baggrund af litterære forlæg. I samarbejde med mediefag kan I realisere jeres filmmanuskripter som film. Hertil kan I inddrage værktøjer fra www.gymnasietube.dk eller andre gratis tilgængelige web 2.0-værktøjer på nettet.

BILLEDER
Jeg som regel
Film er et spejl af virkeligheden. Spejlet kan forvrænge, og virkeligheden kan være iscenesat. Fra filmen Jeg som regel af Martin Pieter Zanvliet, Zentropa 2006