Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Læs interview med Caspar Eric om "Min krop er tung af drøm"

Interview med Caspar Eric om Michael Strunge-bogen Min krop er tung af drøm. Digte i udvalg ved Caspar Eric (udkommet 29. november 2018)
v/ litterær konsulent Gita Pasternak, 2018

11 spørgsmål til Caspar Eric om Michael Strunge-bogen
Min krop er tung af drøm. Digte i udvalg ved Caspar Eric, Gyldendal 29.11.2018, v/ litterær konsulent Gita Pasternak


1. Hvorfor er det relevant at udgive et nyt Strunge-udvalg her i 2018?

For det første er det altid relevant at læse poesien på tværs af tid, men ud over det, så tror jeg, at der er mange af de temaer, som Strunge arbejder med i sin poesi, der er blevet aktuelle igen. Jeg tænker her på manges følelse af hverdagsmeningsløshed og tabt fremtid, jeg tænker på umuligheden af de store fællesskaber, som ikke er streamingtjenesternes, og så tænker jeg på en særlig kynisme i politik og følelser. Strunges digte viser ikke bare disse følelser, de forsøger også at åbne op for at tænke verden på en anden måde og for at transformere melankolien til handling og drømmen om et bedre samfund. Det virker for mig at se som kunstens væsentligeste opgave lige nu.


2. Ved uddelingen af Michael Strunge Prisen til Jonas Eika for novellesamlingen Efter solen på Strunges 60-års fødselsdag 19.6. 2018 sagde du om Min krop er tung af drøm: ”Den måde krop og drøm er flettet sammen på i Strunges forfatterskab er fuldstændig grundlæggende, men også noget, der på en eller anden måde er forsømt lidt i læsningen og i samtalen om ham.” Kan du uddybe det udsagn?

Når Strunge insisterer på behovet for at kunne drømme igen, eller når hans digte hvirvler ud og bliver visionærer, så er der en tendens til, at vi tænker at dette er noget, som står i modsætning til det fysiske og til hverdagen. Men hos Strunge handler drømmene næsten altid om, at kroppen skal overskride sig selv, at den skal blive friere og i stand til at indgå i andre forbindelser med verden og hverdagen. Kroppen er både drømmenes stof og arena, og det, som drømmene skal hjælpe os til, er også at lægge mærke til de kroppe, som vi alt for nemt glemmer findes.


3. Hvordan kommer det til udtryk i dit Strunge-udvalg?

Det kommer bare helt konkret til udtryk i digtene. Men jeg har også forsøgt at bygge bogen op som en drømmende krop, som noget organisk, og som noget der følger både drømmenes associative logik samtidig med, at det hænger sammen. Det er en bog der overskrider kronologi eller temaer for at lave nye forbindelser mellem teksterne.


4. Hvis du skulle vælge et eller to signaturdigte ud – hvilke skulle det så være? Og med hvilken begrundelse?

Det gider jeg sgu ikke begrunde, og jeg synes, at ideen om signaturdigte er en virus, som forbrugersamfundet har plantet i poesien, og jeg har en fornemmelse af, at Strunge ville sige det samme. Men to digte, som jeg hele tiden har vidst, hvor skulle være placeret, har været “Til Lars Dan og andre underdogs” og “Aldrig”.


5. Michael Strunge og hans digtning synes at have fået en renæssance her i 2010’erne – både for din egen generation og for de unge i gymnasiet. Hvad mener du er grunden? Og er fascinationen de to steder sammenfaldende?

Jeg tror ikke, at Strunge har haft en renæssance i gymnasiet overhovedet. Min fornemmelse er, at han er blevet læst på den samme måde af de samme typer, som da jeg selv gik i gymnasiet. Det er på tide at lave dette om. Når han er vendt tilbage som et referencepunkt i den danske poesi, tror jeg det har noget at gøre med, at patossen er vendt tilbage, og at der på den ene side er kommet en hård direktehed ind i poesien, men også en desperat fantasifuldhed og kompromisløshed. Det har noget med kunstens rolle i forhold til samfundets udvikling at gøre, men jeg tror ikke, at det har noget som helst med fascination at gøre. Jeg tror i højere grad, det er knyttet til en følelse af, at kunsten fandme er nødvendig, og at den gerne må gøre ondt (og med det mener jeg ikke, at man ikke kan grine imens), og det er jo meget Strungesk.


6. 80’ergenerationen, som Strunge jo var en del af, er blevet kaldt ”no futuregenerationen”. Hvad er ”no future” for et begreb i 80’erne? Ser du tegn på, at begrebet er ved at vende tilbage – og i hvilken betydning? Er der fællestræk mellem 1980’erne og 2010’erne?


80’ernes begreb om No Future er ofte blevet misforstået som en apatisk weltschmertz. Men i langt højere grad var det en afvisning af at skulle leve en BESTEMT fremtid. Jeg synes sagtens, vi kan sige, at en af de ting, der i dag er til forhandling, er fremtiden. Om den overhovedet kommer til at findes, og for hvem. I dag bliver dette ofte misforstået som apokalypse-angst, men ligesom i 80’erne oplever jeg de apokalyptiske tendenser i samtidskunsten som en måde at åbne op for at diskutere, hvad fremtiden overhovedet er, så den ikke bare er noget, vi automatisk og blindt bevæger os ind i. Der er masser af andre fællestræk, helt nede i hverdagene, som også ligger til grund for disse ting: Frygten for krig og en global kamp om energiressourcer, udhulingen af Europas velfærdsstater, fremkomsten af såkaldt stærke ledere, unges mulighed for at komme ud af gæld og unges følelse af at være en gruppe i samfundet, der bliver stjålet fra.


7. Ordene patos og narcissisme har været knyttet til Strunge og hans forfattergeneration. Fx sagde forfatteren Per Højholt i 1991 i en anmeldelse i Jyllands Posten af en bog om Michael Strunge: ”Strunge har altid forekommet mig at være usikker og ujævn som lyriker, fuld af attituder, patos og digterromantik….” Hvordan forholder du dig til det udsagn?

Det er præcis den læsning af Strunge, som jeg gerne vil gøre op med. Det betyder ikke, at de ting ikke findes. Men, jeg tror, de ting er nødvendige. Det er også åbenlyst i dag, at når nogen snakker om store visioner og om drømme og om fællesskaber, så bliver disse mennesker ofte kaldt teenagede og naive, men jeg vil gerne slå et slag for vores evne til denne naive tro, til denne naive tro på poesien, og at vi kan forandre verden. Jeg synes, vi skal være meget mere skeptiske både over for sikre politikere og sikre digtere.


8. Professor Anne-Marie Mai talte i sin pristale til Jonas Eika om Strunges brug af tiden og poesien: ”Eika er selvfølgelig som Strunge helt sin egen, men alligevel er der noget, de deler: en ambition om at bringe poesien og fortællingen ud over nutiden, ind i en slags messiansk fremtid med himmeldybde og kosmiske syner.” Hvordan ser du Strunges brug af tiden og poesien? Og hvad mener du poesi kan?

Poesien kan alt og intet og dens tid er altid nu, også når den trækker fremtiden ind i nutiden.


9. Hvordan ser du Strunges brug af ”kroppen” i forhold til din egen optagethed af kroppen i dit forfatterskab?


Det er to vidt forskellige tilgange til kroppen. For Strunge kan man måske sige, at poesien i sig selv er en krop, og at den kan morfe og antage alle mulige former, eller at den flakser rundt og hele tiden støder på sine begrænsninger. Jeg kan ikke sige, hvordan jeg selv bruger kroppen i mit forfatterskab, det er der andre, der må svare på.
Jeg er måske mere optaget af kroppens begrænsning netop som en mulighed, men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke også er mange fællestræk. At vi fx begge er optaget af, hvordan kroppen indgår i relation til samfundet.


10. Og Strunges brug af ”selvmordet” set i forhold til din digtsamling Avatar fra 2017?

Jeg har været meget inspireret af den måde, Strunge har brugt selvmorderen som en kill-joy-figur, der satte spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet samfundet på, men jo også i hans ambition om at selvmorderen ikke bare er en, vi skal tale om, men også lytte til.


11. Hvad er dit mål med udgivelsen af Min krop er tung af drøm? DIN drøm?

Mit mål og min drøm er at sætte strøm til hele lortet!