Log ind
OPSLAGSVÆRKER
DanskLeksikon
Opslagsværk med danskfaglige begreber
PeriodeLeksikon
Opslagsværk over danske litterære perioder
AnalyseLeksikon
Opslagsværk over analytiske begreber og værktøjer
MetodeLeksikon
Opslagsværk over forskellige metodiske tilgange til tekster
Lyrikporten
28 portrætfilm instrueret af Jørgen Leth
Artline
Opslagsværk med kunst fra forskellige tidsperioder
Kunstportalen
Kunstportal med Louisianas kunstsamling
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen

Lars Skinnebach (f. 1973)

Foto: Solkær Starbird, Gyldendals Billedbibliotek

Sprogblomster og dynamit

I 2000 debuterede Lars Skinnebach med digtsamlingen Det mindste paradis, der skildrer et kærlighedsforhold. Den efterfølgende samling, I morgen findes systemerne igen (2004), blev vel modtaget, og her var forfatterskabets form og indhold kommet på plads.

Digte med bid

I Skinnebachs digte er der en udtalt samfundskritik, og vreden over den vestlige verdensuorden har sin prosa-pendant i Lars Frosts  romaner. Der er traditionelt i digtning ikke lagt stor vægt på konkret samfundsengagement, men hos Skinnebach bliver det en central del af poetikken. Han er følelsesladet og vred, og udbruddene kommer som tordenbrag midt i formfuldendte og teknisk avancerede digte.

Markante standpunkter

Kombinationen af det æstetiske og det aktivistiske har en effekt på læseren, og det er væsentligt for Skinnebach: Vores gamle verden er brudt sammen — eller lige på vej til det. Det er ikke interessant at finde det smukkeste ord eller beskrive alle sindets krinkelkroge i litteraturen. Det kunstsyn er fra en tid, hvor jorden var rar og uskyldig, men vi har bare ikke en masse år til at erkende en masse dybder i sindet.” (Information, 4. nov., 2011)